Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu kan du sende SMS’er med Facebook Messenger

Nu kan du sende SMS’er med Facebook Messenger

Nu kan du både SMS’e og chatte i samme app med Facebooks Messenger til Android.

Foto: facebook

Facebook udruller i skrivende stund en opdatering til deres besked app Messenger som nu gør det muligt at både sende og modtage SMS’er fra den populære app. Det skriver engadget.com.

For at benytte dig af funktionen skal du hente den nyeste opdatering til Messenger på Googles Play Butik og derefter slå SMS-funktionen til under indstillingerne. Der kan du også vælge at gøre Messenger til standard-applikationen for håndteringen af SMS’er.

På grund af begrænsninger i iOS’s håndtering af SMS er funktionen er indtil videre kun tilgængelig til smartphone med Android.

Du vil kunne skelne mellem SMS’er og Facebook-beskeder i app’en på deres respektive farver. SMS’er er lilla mens Messenger-beskeder fortsat er blå.

SMS-beskeder sendt igennem den opdaterede app vil fortsat takseres som almindelige SMS’er.

Læs også:  Facebook Messenger får i dag 1.500 nye emojis

Fornyet kamp på beskedfronten

Facebooks opdatering til Messenger kommer på et tidspunkt hvor store aktører som Google og Apple opruster på beskedfronten.

Senest, i mandags, viste Apple nye funktioner frem til iMessage i det kommende iOS 10. Her får du nye muligheder for blandt andet at dele små tegninger, redigere tekststørrelser samt filmklip og fotos.

Søgegiganten Google tager kampen op med Allo, en helt ny beskedapp der rummer avancerede søgefunktioner og intelligente svarmuligheder baseret på din samtale.

Se også:  Allo er Googles nye og intelligente beskedapp

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies