Nu kan du snart “like” på Facebook med emojis

Nu får du inden længe mulighed for at gøre dine "likes" ekstra kreative.

Nu kan du snart “like” på Facebook med emojis

De fleste af os kender nok til Facebooks “like” knap, og har nok også brugt den en gang eller to. Like knappen har været med siden Facebooks lancering i 2004, og har ikke ændret sig siden. Men nu ser det dog ud til at den snart får selskab.

Sidste år meldte Facebook ud at de testede en række nye emojis i Spanien og Irland, som tilføjelse til den nuværende like knap. Facebook tester dog hele tiden nye ting, hvoraf mange bliver skrottet. Nu ser det dog ud til at denne mulighed snart bliver en realitet. Der kommer dog ikke en – eller meget efterspurgt  – “dislike” knap, men der kommer til gengæld 6 nye ikoner, hvormed man kan udtrykke forskellige følelser. En af disse følelser er fx “sur”.

facebook like emoji
Facebooks nye like emojis.

Derudover kan du tilføje disse udtryk til dit like: elske, grine, være glad, være overrasket og være ked af det.

Man får muligheden for at bruge disse emojis sammen med like knappen. Dvs. du kan like samt bruge én emoji. De nye emojis skulle efter sigende blive gemt under like knappen, hvorved de efter et langt tryk dukker op. Facebook kalder selv disse nye emojis for reactions.

Vi er spændte på at se hvornår det dukker op herhjemme, og hvordan der vil blive taget i imod denne grundlæggende ændring. Det vil helt sikkert være noget Facebooks brugere skal vænne sig til, men det giver samtidig en række nye muligheder.