Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu kan nyt Apple TV købes i Danmark

Nu kan nyt Apple TV købes i Danmark

Apples fjerde generation af TV-konsollen er nu klar til den danske handel. Se prisen her.

Nu er fjerde generation af Apples konsol til stuealteret omsider klar til de danske forbrugere. Enheden blev introduceret ved et stort event i september, og byder på en grundig overhaling af både hardware og software til tv-boksen.

Der er fortsat tale om en lille kvadratisk boks som du kan slutte til fjernsynet og derfra streame blandt andet Netflix og Viaplay. Denne gang får konsollen dog sin egen App Store, hvor spil som blandt andre Guitar Hero vil udvide mediekonsollen til også at være både spillemaskine, fitnesslokale eller klasseværelse.

Kræfterne til de mere ambitiøse apps leveres af samme A8-maskineri som findes i Apples iPhone 6, et markant løft i forhold til forgængerens A5-chip.

Læs også: Apple afslører nyt Apple TV med Siri og egen App Store

Nyt interface

Samtidig gentænkes hele brugergrænsefladen til Apple TV, som du nu kan styre ved indtale stemmekommandoer til Siri igennem fjernbetjeningens indbyggede mikrofon.

Fjernbetjeningen vil nu integrere en touch-følsom flade der giver mulighed for nemt at scrolle mellem programmer, apps og andre menuer.

Det nye Apple TV kan bestilles hos Apple e-butik og koster henholdsvis 1.399 kroner for 32GB og 1.799 kroner for 64GB varianten.

Det ældre tredje generations Apple TV forbliver i Apples sortiment og koster 599,- kroner.

Se også: Plex-app på vej til Apple TV

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies