Nu kommer der styr på hastighederne

I Sverige er det snart slut med teleselskabernes kreative markedsføring af mobilt bredbånd.

Nu kommer der styr på hastighederne

Hvor hurtigt er mobilt bredbånd? Det er meget vanskeligt at et få korrekt svar på, når man spørger teleselskaberne – specielt fordi hastighederne ofte omgås meget kreativt.

Nogle siger i markedsføringen “op til 7,2 mbit/s” (hvor ‘op til’ står med små typer) mens andre siger “2 til 5 mbit/s”. Forvirringen hos forbrugerne er total, og det laves der nu om på i Sverige.

Selskaberne Telia, Telenor, 3 og Tele2 er blevet enige om, at benævne hastighederne ens og samtidigt er der kommet styr på, hvad “Turbo 3G” egentlig er.

Turbo 3G starter ved 3 Mbit

Senest 1. september 2009 skal alle selskaber i aftalen markedsføre f.eks. standarden 3,6 Mbit/s som 3 Mbit/s. mens standarden 7,2 Mbit/s markedsføres som 6 Mbit/s.

Betegnelserne er sat med udgangspunkt i den praktiske maksimalhastighed.

Begrebet Turbo 3G benyttes fremover om hastigheder mellem 3 og 10 Mbit/s mens hastigheden omkring 16 Mbit/s benævnes som Turbo 3G+.

blank, faktabokse, fuld bredde
FAKTA OM HASTIGHEDERNE

3G:
0,384 Mbit/s (0,3 Mbit/s)

Turbo 3G:
3,6 Mbit/s – (3 Mbit/s)
7,2 Mbit/s – (6 Mbit/s)
14,4 Mbit/s – (10 Mbit/s)

Turbo 3G+
21 Mbit/s – (16 Mbit/s)

Det første tal angiver den teoretiske hastighed, mens tallet i parantes er den praktiske maxhastighed som selskaberne fra 1/9 2009 vil kommunikere.