Nu kommer familiepakken til Deezer-streaming

Hele familien kan nu streame musik til en fordelagtig pris med Deezer.

Nu kommer familiepakken til Deezer-streaming

Apple Music har det, Spotify har det, Google Play har det – og nu har har streamingtjenesten Deezer det også: et familieabonnement til en fordelagtig pris.

For bare 50 kroner ekstra i månedligt abonnement, kan hele familien (op til 6 personer) dele det nye Deezer Family-abonnement og få hver deres musik streaming på op til 18 forskellige enheder.

Udover at kunne spare op til flere hundrede kroner per måned, giver Deezer Family en særlig musikportal til de små, mulighed for nemt at dele playlister samt skræddersyede playlister baserede på hele familiens musiksmag.

”Vi har alle helt særlige minder forbundet til den musik, vi lytter til. Og uanset hvordan man vender det, sker det langt hyppigere, at forældre og børn påvirker og udvikler hinandens musiksmag. Med Deezer Family får vi skabt bro mellem familiens medlemmer og øget alles lyst til at lytte til ny musik,” siger Nanna Lindhardt Hansen, skandinavisk musikredaktør hos Deezer.

Se også:  Amazon-streaming og ’The Grand Tour’ kommer til Danmark

Det får du med Deezer Family abonnement

Herunder kan du se, de fordele du får med Deezer Family:
  • Premium+ konti — Op til seks familiemedlemmer får fuld adgang til hele Deezers musikkatalog med flere end 40 mio. musiknumre, ingen afbrydelser og mulighed for offline-afspilning. 
  • Personlig brugeroplevelse — Hvert familiemedlem kan afspille deres favoritnumre, uanset om andre i familien selv bruger deres Deezer app eller ej. Alle får også deres egen Flow-funktion, der selv finder og afspiller musik skræddersyet til ens smag
  • Family Mix — et skræddersyet miks af musiknumre, der afspiller den musik alle i familien kan lide.
  • Deezer Kids — inkluderer alt den bedste musik til børn, fra de er helt små til de bliver teenagere.
  • Flere enheder — Hvert familiemedlem (op til seks) kan installere Deezer på op til tre enheder. Det betyder, at 18 enheder kan have app’en installeret på det samme Deezer Family abonnement.

Deezer Family koster 149 kroner per måned og kræver, at samtlige tilmeldte familiemedlemmer bor på den samme adresse. 

Deezer har eksisteret som musikstreamingtjeneste siden 2007 og tæller i dag over 6 mio. brugere.

Læs også:  Kilde: Apple opruster til priskrig på musikstreaming

Mere nyt om temaet

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. mobilsiden har holdt fast i temaet. 21/11/2016 blev sagen bragt videre med nyheden om Overblik: OnePlus 3T lanceret, Xiaomi Mi 5s test og flere Google-nyheder – Læs videre her. Læs også seneste nyt om emnet her.