NU kommer iPad til Danmark (igen igen)

Egentlig ville det være Breaking News, hvis ikke det var fordi, at iPad allerede sælges bredt i Danmark...

NU kommer iPad til Danmark (igen igen)

Når vi taler om produkter fra Apple, så er der forskel på, om de “kommer” eller “kommer”. Det lyder ens – men sådan er virkeligheden ikke!

“Kommer” = Produktet bliver parallelimporteret og solgt vidt og bredt.

“Kommer” = Apple siger officielt, at “NU er produktet til salg”

Denne gang er sagen den, ifølge Ekstra Bladet, at Apple officielt er ude med iPad i Danmark, tirsdag den 30. november 2010.

Og ja! iPad sælges jo allerede i Danmark gennem mange forskellige forhandlere. Fælles for disse er dog, at det ikke er “Premium Apple partnere”.

Annoncer i avisen

I B.T. i dag kan man se en annonce fra ComputerCity der viser priserne på iPad. Apple havde ellers instrueret forhandlerne i, ikke at offentliggøre noget om salget eller priserne, før tirsdag.

Men åbenbart har ComputerCity en afslappet holdning til Apples ordrer. I annoncen står der i øvrigt også “30.11” i det ene hjørne.

Ifølge annoncen vil iPad koste op til 6.000 kroner for den største model med 64 GB hukommelse og indbygget 3G-modem.

Fona er klar

En af Danmarks største Apple-forhandlere er Fona. De er ifølge Ekstra Bladet også klar med iPad tirsdag.

Ansatte på Ekstra Bladet fik ved en fejl at vide, at 130 iPads allerede lå klar i butikken.

 – “Vi må først sælge tirsdag”, sagde ekspedienten i butikken til avisen.

Oplysningerne fra de forskellige kilder falder meget godt sammen med, at Apple onsdag har indkaldt udvalgte journalister til “en orientering”, på deres kontor i København.

Opdateret kl. 14:55: Afsløring – her skal iPad sælges i Danmark

Læs også:
 – Web-TV: Se testen af Samsung Galaxy Tab
 – Apples succes spænder ben for dem selv

Web-TV: Billig tablet er spild af penge

Efterfølgende om sagen

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 24/11/2010 blev fortællingen ført videre med artiklen om SlingPlayer gør din iPad til TV – Artiklen kan læses her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..