Nu kommer iPhone 7 og 7 Plus i rød (PRODUCT)RED

Apples to toptelefoner kan nu fås i en (PRODUCT)RED specialudgave med rød aluminiumsfinish.

Nu kommer iPhone 7 og 7 Plus i rød (PRODUCT)RED

Mangler du kulør på din iPhone, kan du nu investere i en alternativ version af iPhone 7 samt iPhone 7 Plus med den særlige PRODUCT(RED)-farve: dyb rød.

Modellen er en særudgave af iPhonen, som cementerer det nu 10 år lange samarbejde mellem Apple og (RED), Den Globale Fond for AIDS-bekæmpelse.

“Siden vi begyndte vores samarbejde med (RED) for 10 år siden, har vores kunder haft en betydelig indflydelse på bekæmpelsen af aids, når de har købt vores produkter – lige fra den originale iPod nano (PRODUCT)RED Special Edition til de nutidige Beats-produkter og -tilbehør til iPhone, iPad og Apple Watch,” siger Tim Cook, Apples CEO.

“Lanceringen af denne specialudgave af iPhone i en smuk rød finish er vores største (PRODUCT)RED-tilbud indtil videre, hvor vi fejrer vores partnerskab med (RED). Og vi kan ikke vente på, at kunderne får den i hænderne.”

iPhone 7 (PRODUCT)RED kommer i forretningerne, samt kan bestilles online, fra og med den 24. marts.

Apple iPhone 7 (PRODUCT)RED
Foto: apple.com

Fås ikke i den billigste udgave

Ønsker du at få den røde iPhone (PRODUCT)RED skal du op og investere i de dyrere iPhone-udgaver med enten 128 eller 256GB lagerplads.

Prisen lyder derfor på henholdsvis 6.699 kr. eller 7.499 kroner for en iPhone 7 med enten 128 eller 256 GB lagerplads. Ønsker du den større iPhone 7 Plus er merprisen på 1.100 kroner.

Læs også: Apple vil have OLED i alle iPhones inden to år 

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Emnet er stadig relevant. mobilsiden fortsatte fortællingen. 17/3/2017 blev fortællingen ført videre med et indlæg omkring Hot eller not? Få en iPhone 7 Plus med retrolook – Du læser den her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.