Nu kommer LG G2 også i guld

Nu forlyder det at LG går Apple og HTC i bedene - LG G2 spottet i særlig Gold Edition på nettet.

Nu kommer LG G2 også i guld

Hvis du er vild i varmen, for at få en guld-indsvøbt smartphone i top-klassen med Android, så ser det ud til LG nu ønsker at være leverandør til din næste investering. 

Deres nuværende LG G2, som vi tidligere har lavet en anmeldelse af, er nu spottet på den taiwanske ePrice-site, der meddeler, at mobilen snart vil være tilgængelig i en særlig gold-edition. Det skriver ePrice Taiwan via AndroidBeat.

Sitet har desuden postet de formodentlige priser på den gyldne version. 32 GB versionen vil koste omkring $565, og kan du nøjes med 16 GB, skal du slippe lige under $500. Interesserede købere skal naturligvis gøres opmærksom på, at hukommelsen ikke kan udvides på LG G2. 

Der er ikke offentlige udmeldinger fra LG om denne Gold-Edition, og det er derfor heller ikke til at sige, om vi får den til Europa.

Kilde: ePrice Taiwan via AndroidBeat