Nu kommer LGs nye smartphones i K-serien til Europa

LGs to nye prisvenlige smartphones i den nye K-serie med fokus på design, K4 og K10, lander i de første europæiske butikker i denne uge.

Nu kommer LGs nye smartphones i K-serien til Europa

For tre uger siden under CES-messen udvidede sydkoreanske LG sin portefølje af smartphones med en helt ny produktserie: K-serien. Formålet med denne serie er at berige forbrugerne med smartphones, der både ser godt ud og har fornuftige specifikationer taget prisen i betragtning, som ”alle har råd til” ifølge LG.

“Prismæssigt overkommelige telefoner med avancerede funktioner bliver vigtigere og vigtigere. Vores nyeste K-serie er designet til vores kunder, så de kan opleve LGs premium-designfilosofi og optimerede mobiloplevelse på tværs af helt forskellige smartphonekategorier”, siger formand og direktør i LG Electronics.

Hvis en af de smartphones, der blev lanceret ved CES-messen, fangede din interesse, er ventetiden snart ovre, for nu annoncerer LG i en pressemeddelelse, at en global lancering af modellerne LG K4 og LG K10 sættes i gang.

Læs også: LG lancerer ny K-serie: Billig og premium på samme tid

LG skriver, at lanceringen af de to K-smartphones vil ske i de vigtige globale markeder, som er Rusland og omkringliggende lande samt Europa, og denne udrulning vil allerede ske fra og med denne uge. Om det gælder Danmark, fremgår ikke på nuværende tidspunkt.

Andre gange hvor LG har udsendt en sådan lignende pressemeddelelse med en global udrulning er en dansk lancering kommet få uger efter, så LG vil med stor sandsynlighed udsende en dansk pressemeddelelse inden længe med nærmere info om pris og forhandlere.

Læs også: LG lancerer to topmodeller i år

Så hvad har LG K4 og K10 helt konkret at byde på? Først er der designet, der er er lavet med øje for ikke kun at se premium ud, men også føles premium. Det er sikret ved bl.a. at dække fronten af et stort stykke 2.5D kurvet glas på K10-modellen, som giver en flot finish langs kanterne – noget som normalt hører dyrere smarthones til.

Så er der naturligvis også kameraet i LG K10, som LG fremhæver. Uden at nævne hvilken specifik kamerasensor, smartphonen er udstyret med, fortæller LG, at det 13 megapixel kamera skulle høre til i premium-klassen.

Læs også: Mobilsiden kårer: Den bedste budgetmobil

LG K4 er en tredje model i serien, der er lanceret i forbindelse med dagens pressemeddelelse, som består af noget mere skrabede specifikationer end storebror K10, men det afspejles formentligt også i prisen, som endnu er ukendt for begge smartphones. K7-modellen, som blev annonceret under CES-messen sammen med K10, er der endnu intet nyt om.

LG K10

LG K10: Specifikationer

Mål: 146,6 x 74,8 x 8,8 mm
Skærm: 5,3″ HD-skærm (720 x 1.280)
Processor: 1,2-1,3 GHz quad-core/1,14 GHz octa-core (LTE) eller 1,3 GHz quad-core (3G)
Kamera: 13 og 8/5 megapixel (LTE) eller 8 og 8/5 megapixel (3G)
RAM: 2, 1,5 eller 1 GB
Intern lagerplads: 16 eller 8 GB
Batteri: 2.300 mAh
Styresystem: Android 5.1 Lollipop
Netværk: LTE eller 3G
Farver: Hvid, indigoblå eller guld
Andet: 2.5D-glas, Gesture Shot, Tap and Shot og Gesture Interval Shot

LG K4

LG K4: Specifikationer

Mål: 131,9 x 66,7 x 8,9 mm
Skærm: 4,5″ FWVGA-skærm (854 x 480 pixels)
Processor: 1 GHz quad-core
Kamera: 5 og 2 megapixel
RAM: 1 GB
Intern lagerplads: 8 GB
Batteri: 1.940 mAh
Styresystem: Android 5.1 Lollipop
Netværk: LTE
Farver: Hvid eller indigoblå
Andet: Gesture Shot og selfie flash

Opdatering:

Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. mobilsiden gik videre med historien. 28/1/2016 fik historien nye ben at gå på med sagen om Salget af smartphones var rekordhøjt i 2015Klik her for den påfølgende artikel.. Seneste nyheder om Smartphone findes her..