Nu koster det penge at bruge Skype

Få Skype på mobilen. PS. Det er ikke gratis.

Nu koster det penge at bruge Skype

Skype har frigivet en betaversion af Skype For Mobile, som gør det muligt, at anvende Skype på mobilen. Indtil videre er godt 50 mobiler med på listen, fordelt mellem Nokia, Sony Ericsson, Motorola og Samsung.

Med Skype For Mobile kan du ringe og chatte med dine kontaktpersoner samt foretage Skype-til-Skype og SkypeOut opkald.

Bemærk: Skype er ikke længere gratis!
Med mobiludgaven bevæger Skype sig igen længere væk fra det oprindelige koncept med, at opkald er gratis.

Læser man ikke det med småt, når programmet installeres (hvilket kun få gør) får man lidt af en overraskelse.

 – "Når du fortager opkald Skype-til-Skype eller via SkypeOut fra din mobil, benytter du det mobile netværk, hvor din mobiloperatør takserer din datatrafik og dit samtaleforbrug." Dertil kommer, at Skype oveni takserer SkypeOut og Skype In opkald.

Selvom mobilen har trådløst netværk, anvendes dette kun til at hente kontaktlisten og sende chatbeskeder, selve samtalerne sendes over det almindelige mobilnet. Lidt populært kan man sige, at når Skype For Mobile er åben, viderestilles dine indgående Skype-opkald til dit mobilnummer – og du betaler. Udgående opkald til Skype-kontakter takseres til almindelig mobiltakst via dit teleselskab.

Så det er altså langt fra gratis at bruge Skype For Mobile, selvom navnet "Skype" i mange år har været lig med gratis opkald.

Ekstern link
 – Download programmet og læs mere…