Nu lukkes mobil-TV i Danmark

Boxer skal alligevel ikke udsende TV til mobiler. TV-formatet DVB-H har fået dødsstødet, hvilket giver plads til HD-kanaler.

Nu lukkes mobil-TV i Danmark

Det var med store forhåbninger for udbredelse af TV på mobile enheder, at den første danske testsender for mobil-TV blev åbnet i Ballerup i 2008.

Den første mobil-TV sender i luften

Fra slutningen af 2010 var det meningen, at TV-distributøren Boxer, der blev valgt til gatekeeper på det danske marked for jordbaseret digitalt-TV, skulle sende 30 TV-kanaler målrettet mobiler og tablets.

Men forretningsmodellen og udbredelsen af DVB-H standarden i mobilerne har mødt udfordringer, og nu aflives så mobil-TV i sin nuværende form.

Usikkerhed om forretningsmodel for mobil-TV

Boxer har indgået en aftale med Radio- og TV-nævnet, der reelt lukker den europæiske mobil-TV standard DVB-H ned i Danmark, sådan som det er sket i andre lande, skriver Ingeniøren.

– ”Det er ikke gået DVB-H’s vej. Der er flere lande, der har opgivet det. Det er jo en teknologi, der er død,” siger administrerende direktør i Boxer Steen Ulf Jensen til Ingeniøren.

Lukningen af mobil-TV hos Boxer giver plads til HD-kanaler på Boxer, der dog forsat er forpligtet til at holde øje med den tekniske udvikling på mobil-TV området.

Danskere der vil have mobil-TV må dermed nøjes med de streamning mobil-TV tjenester, der findes fra TV-stationerne og teleselskaberne.

Læs også:
Nu skal danskerne igen have nyt TV