Nu synkroniserer Hotmail med mobilen

Omkring 1,7 millioner brugere af Hotmail, alene i Danmark, kan nu synkronisere både mails, kalender og kontakter med mobilen.

Nu synkroniserer Hotmail med mobilen

Microsoft har nu forbedret den gratis mailtjeneste Windows Live Hotmail, så ikke kun mails, men også kontakter og kalender-events, automatisk kan synkronisere på mobile enheder.

Indtil nu har tjenesten, kendt som Activesync, kun været tilgængelig for Microsofts kunder på mailløsningen Exchange.

Til Mobilsiden.dk oplyser Microsoft, at der på verdensplan er cirka 350 millioner brugere af Hotmail, hvoraf de 1,7 millioner, befinder sig i Danmark.

Android er på vej

Før synkroniseringen virker, skal den sættes op på mobilen – og her er de fleste enheder med. Både iPhone, iPad, Windows Phone samt Nokia mobiler på Symbian-platformen, kan køre med den nye Hotmail.

Indtil nu mangler kun Googles Android-system, som ikke er fuldt understøttet. Microsoft fortæller, at de stadig har Android kørerende som testbasis, og at de håber Android er med, inden for nogle måneder.

Når Windows Live Hotmail skal sættes op, kræver det angivelse af brugernavn og password til kontoen, samt at servernavnet er sat til “m.hotmail.com” mens feltet domain er efterladt tomt.

Alle adresser – det vil sige @hotmail.com, @live.dk osv., kører med den nye Activesync-synkronisering. I alle tilfælde skal man blot huske, at servernet altid skal være m.hotmail.com

Læs også:
  – Sådan opsættes Live og Hotmail

Eksternt link:
 – Microsoft blog om den nye Hotmail