Nu understøtter 3 tale og SMS over Wi-Fi

Er du telekunde hos 3 kan du nu ringe og SMS’e over det trådløse netværk og slippe for svag mobildækning.

Nu understøtter 3 tale og SMS over Wi-Fi

Har din lokale mobilmast svært ved at nå din smartphone? Så kan du se frem til 3’s nye Wi-Fi calling funktion.

Fra i dag af, kan kunder hos teleselskabet 3, nemlig benytte sig af Wi-Fi Calling som helt omgår mobilnetværkets begrænsninger og i stedet benytter sig af dit trådløse net til opkald og SMS’er.

Dermed bliver 3 det første danske teleselskab til at benytte sig af funktionen, som i dag kan benyttes på nyligt opdaterede iPhones.

Der har længe været stor interesse for Wi-Fi opkald, og vi er derfor stolte af at være de første i Danmark, der kan tilbyde det. Med ét slag kan vi sikre, at vores kunder får en god forbindelse, selvom de eksempelvis befinder sig i bygninger, der bremser mobilsignalet. Mange nybyggede huse og kontorbygninger er nemlig så godt isolerede, at mobilsignalet har svært ved at trænge igennem. Det problem fejer vi nu af banen,” siger Jesper Larsen Wagner, VP for Business Development hos 3.

Udrulningen af Wi-Fi opkald vil ske gradvist over de kommende dage. I dag bliver privat- og erhvervsabonnenter med Fri Tale 20GB og 40GB pakkerne først, mens de øvrige abonnenter kan få glæde af funktionen fra den 29. marts.

Se også: Ring gratis lokalt med 3 i 28 lande

Sådan gør kommer du i gang med Wi-Fi opkald

I første omgang er det kun Apples smartphones fra iPhones 5c og opefter der får funktionen. For at slå den til på din iPhone skal du først installere nyeste iOS 9.3 og derefter følge disse trin:

  1. Åben ”Indstillinger” på din iPhone og vælg fanen ”Telefon”
  2. Vælg menupunktet ”Wi-Fi opkald” for at tilgå disse indstillinger
  3. Klik på knappen ved menupunktet ”Wi-Fi opkald” for at aktivere tjenesten
  4. Når du fremover befinder dig i et område med Wi-Fi dækning og et svagt mobilsignal, så vil telefonen automatisk vælge at afvikle dine samtaler og sende dine sms’er via Wi-Fi 

Du skal samtidig være opmærksom på, at du skal blive inden for wi-fi netværkets rækkevidde under hele opkaldet. Mister du kontakten til dit Wi-Fi-netværk vil opkaldet blive afbrudt.

Er du ude og rejse, kan du heller ikke benytte dig af Wi-Fi calling hos 3, som indtil videre kun understøtter funktionen i Danmark. I stedet tilbyder 3 deres 3LikeHome-pakke som giver fri data i 28 lande.

3 oplyser til mobilsiden.dk, at andre toptelefoner som Samsung Galaxy S6 og Sony Xperia Z5 også vil få funktionen, men at disse skal opdateres før Wi-Fi opkald kan foretages.

Læs også: Kæmpeopdatering i iOS 9.3 – hent den nu

Det næste i sagen

Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. Allerede d. 21/3/2016 fulgte vi historien op med artiklen om Nintendo gør imponerende intog i app-verdenen i JapanKlik her for den efterfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om emnet her.