Nul i opkaldsafgift en succes

0 kroner i opkaldsafgift har på få uger givet et teleselskab 12.000 nye kunder.

Nul i opkaldsafgift en succes

Kunderne er tilsyneladende trætte af opkaldsafgifter. Det tyder nye tal fra M1 hvert fald på.

På mindre end fem uger efter lanceringen af 0 kroner i opkaldsafgift, har teleselskabet fået 12.000 nye kunder, skriver Epn.dk

Idéen med 0 kr. i opkaldsafgift, kom oprindeligt fra den tidligere Telmore-stifter Frank Rasmussen, som er på vej med et nyt selskab under navnet Bibob.

M1 var blandt de selskaber som hurtig tog idéen til sig, og det har vist sig at være en stor succes. På under fem uger har M1 udvidet kundekredsen med 20 procent fra 60.000 i starten af august til 72.000 midt i september. Målet er 100.000 kunder inden årets udgang.

TDC, Sonofon og Telia har tidligere udtalt, at tilbuddet ikke var en trussel for deres mobilforretninger. Men noget tyder på, at kunderne er trætte af at skulle af med helt op til 0,50 kroner for et opkaldsforsøg.