Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nul mobiltelefoni på Rigshospitalet

Nul mobiltelefoni på Rigshospitalet

Selvom en ny undersøgelse fastslår, at man trygt kan bruge sin mobil på hospitaler uden at forstyrre udstyret, fastholder Rigshospitalet sit mobilforbud.

Det er en skrøne, at mobiltelefoner kan påvirke udstyr på hospitaler. Det fastslår en ny undersøgelse fra Mayo Clinic i Minnesota.

Men på Rigshospitalet i Danmark giver man sig ikke. Her er det stadig forbudt at tale i mobiltelefon. Det skyldes, at producenterne af udstyr til hospitalerne stadig foreskriver slukkede mobiltelefoner:

”Vi følger producentens regler. At nogle negligerer de regler, må de tage på deres kappe”, siger teknisk chef på Rigshopitalet, Ole Bergsten, til Dagens Medicin.

Ole Bergsten forklarer desuden, at Rigshospitalet oplever et tiltagende antal uforklarlige fejl på det tekniske udstyr i forhold til tidligere. Udstyret bliver sendt til undersøgelse, men bliver ofte returneret, fordi fejlen ikke kan findes. ”I disse tilfælde har der typisk været brugt en mobiltelefon i nærheden”, fortæller Ole Bergsten.

Det betyder, at patienter og pårørende på Rigshospitalet stadig må ty til hospitalets mønttelefoner med dyre minuttakster, hvis de skal have fat på nogle derhjemme.

Helt anderledes forholder det sig på Sydvestjysk Sygehus. Her har man taget konsekvensen af mobiltelefons udbredelse, hvilket betyder, at mobilen frit kan bruges på alle afdelinger med undtagelse af operationsgangen og i nærheden af scanneren.

”Vi har den holdning, at vi ikke kan gøre noget ved mobiltelefonerne. Næsten alle har dem, og folk er blevet vant til, at man altid kan få fat i dem, siger teknisk chef på Sydvestjysk Sygehus, Jesper Tanggaard.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies