Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   NVIDIA SHIELD Tablet - en gamers drømmetablet

NVIDIA SHIELD Tablet - en gamers drømmetablet

Grafikkortproducenten NVIDIA er på trapperne, med en tablet skræddersyet til spilfolket

Slides fra et forstående NVIDIA-event er sluppet løs via . De løfter sløret væk fra en kommende tablet fra grafikgiganten. Den nye tab, døbt NVIDIA SHIELD Tablet, vil parre en 8 tommer Full HD skærm med yderst spillevenlig hardware og tilbehør.

Læs også: NVIDIA præsenterer grafisk superchip

Centralt i den kommende Tab bliver Tegra K1-chippen, en processor som NVIDIA hvis grafiske ydelse ligger en klasse over den nuværende generation. Hele 192 grafiske enheder er bagt ind i K1, og det banker spil-ydelsen op i samme lag som dedikerede konsoller som Xbox 360 eller PS3. Ifølge NVIDIA’s fortrolige slides præsterer SHIELD Tablet 2 til 4 gange højere end toptabletter som Samsung Galaxy Tab Pro 8.4 eller iPad Air.

Spiloplevelsen er i centrum, derfor er Shield Tablet optimeret til at minimere tøven og pauser ved input. Den dedikerede SHIELD kontroller lover derfor 8 gange hurtigere forbindelse end almindelige bluetooth kontrollere, samtidig er input-lag sænket til 10 millisekunder.

Samsung Galaxy Tab Pro 8.4 anmeldelse: falsk læder lokker [TEST]

Specifikationer NVIDIA Shield Tablet

Mål: 221 x 126 x 9,2 mm , 390 gram
Display: Full HD 1920x1200-opløsning, 283 PPI
Kamera: 5 MP med HDR, 5 MP frontkamera,
Ydelse: Tegra K1 2,2 Ghz Quad-core A15, 2GB RAM, 192 Kepler GPU-kerner
Lagerplads: 16GB eller 32GB, op til 128GB micro-SD
Batteri: 5300 mAh, 19,75 Wh
Software: SHIELD, Android KitKat 4.4.2
Øvrigt: Frontvendte stereo højtalere, indbygget pen, micro-HDMI, SHIELD controller.
Pris: 299$ (16GB WiFi), 399$ (32GB LTE)

Til mere end spil

Ser man ud over de spillemæssige kvalifikationer, er NVIDIA’s tablet også anvendelig. Stereohøjtalere vender nu mod tilskueren, mens en basport på hver side sørger for dybde i bass og beats.

En indbygget pen kan anvendes til at tegne, noteskrivning eller spil. Man finder to kameraer, front og bag. Begge tager billeder på 5 megapixels, det bagvendte kamera kan dog også snappe HDR billeder.

Der vil være to varianter af NVIDIA SHIELD Tablet, den billige 16GB variant og en dyrere 32GB version med indbygget 4G-antenne.

Den officielle lancering er fastsat til den 22. juli og NVIDIA SHIELD Tablet får europæisk debut den 14. august. Der er endnu ingen officiel dansk pris, men den er prissat til 299$ og 399$, omtrent 1650,- og 2200,- kroner uden told og moms, for henholdsvis 16GB og 32GB-varianten. SHIELD kontrolleren vil koste 59$, ca. 330,- kroner uden told og moms.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kent Offenbach Møller 22-07-2014 09:43:16

Det virker lidt overkill, da den køre Android.
Kunne se det fede i den hvis den kørte WIN 8 pro, for så kunne man da installere nogle spil som kan udnytte den hardware.
Tvivler på der er nogle spil på Google play store som kan udnytte den hardware ordentlig.

0 2
22-07-2014 10:20:44

Det kommer jo.....Hardwaren er som regel forud. Men det kommer stille og roligt:
http://www.muktware.com/2014/01/dungeonforge-graphically-intensive-game-android/19605

1 0
Peter Lyck 22-07-2014 11:44:25

Det er jo altid spørgsmål om balance. Ethvert spil skal kunne køre tilfredsstillende på gennemsnitlig hardware og ikke kun de nyeste og mest grafikstærke maskiner.

Hvis du har fulgt med i tests af grafikkort det seneste årti, så ved du også at alle spil kan køre fint med et mellemklasse grafikkort.

Det store spørgsmål er hvor meget spilproducenterne vil gøre for at nå de meget få procent som har det ypperligste inden for mobil hardware, det tror jeg kun de gør hvis der kommer mere fokus på grafik til mobilspil.

At hardware er forud for sin tid er ingen fordel, hvis du kan købe et tilsvarende produkt om et år til halv pris som først på det tidspunkt kan udnytte sine kræfter så virker ovennævnte som et spildt køb i den sammen. Dermed er det også vigtigt at nvidia selv sørger for at der allerede ved lanceringen findes specialtitler som ikke findes flottere til andre enheder, men igen så kræver det at en spiludvikler bruger tid og penge på at udvikle til de få som ender med at købe den tablet.

Uanset om der kommer spændende specialtitler eller ej, så synes jeg det virker som et interessant produkt, især hvis det også er en tablet som er hurtig til normale opgaver. Priserne, selv når der kommet moms og afgifter er formentlig heller ikke skræmmende.

1 1
22-07-2014 19:58:56

Jamen det er da klart et spil skal kunne kører på middel hardware, ellers tjener de jo ingen penge. Men mange spil til pc-verdenen kan jo justeres i en sådan grad at selv et godt middelmådigt kort vil svede og hakke. Og det begynder man nok også at se i den mobile branche, især android der spænder fra det værste lort til creme de la creme. Om det er fordel at hardware er forud for sin tid er underordnet, jeg skrev bare at den var det. Men det er nu engang sådan det hænger sammen, ingen gider/kan lave software der ikke understøttes af den hardware det skal eksekveres på. Omvendt ser man det dog af og til. Og jeg er sikker på nvidia har et par spil der kører ekstra godt på den tablet, formentlig exclusive titler. Lidt ligesom da de kom med deres dualcore til O2X'eren.

Jeg siger ikke at dette er vejen frem, men det er dejligt at se at nogle sigter lidt højere end mainstream.

0 0

Om brug af cookies