Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny ældremobil på vej

Ny ældremobil på vej

Det nyeste skud på stammen af mobiler til ældre hjælper de ældre til både at opdatere telefonbogen og huske at tage medicin.

Emporia Talk Premium er navnet på den nyeste mobiltelefon udviklet specielt til ældre.

Telefonen er ned til mindste detalje gennemtænkt til ældre menneskers behov. Derfor er funktioner som internetadgang og kamera fjernet, ligesom der ikke er en menu på telefonen.

Til gengæld er der en udvidet vækkeurs-funktion, som både kan bruges traditionelt, men også kan huske den ældre på for eksempel medicin.

Opdater selv dine bedsteforældres telefonbog

Firmaet bag har også fundet en innovativ løsning på problemet med at skulle opdatere telefonbogen. Familie og venner kan simpelthen sende en sms til telefonen, med nogle ekstra tegn, og så erstatter telefonen selv det gamle nummer med det nye.

Mobiltelefonen er desuden udstyret med store brugervenlige knapper, en bred skærm med let læselige bogstaver og en ekstra kraftig højttaler, fordi mange ældre har udfordringer med syn og hørelse.

Telefonen fås med abonnement hos TDC, men kan også købes uden abonnement.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies