Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny aftale mellem Motorola og BenQ

Ny aftale mellem Motorola og BenQ

En ny aftale mellem Motorola og BenQ betyder, at Motorola overtager det udviklings- og forskningscenter, som tidligere har været forbeholdt BenQ.

En ny aftale mellem Motorola og BenQ betyder, at Motorola overtager det udviklings- og forskningscenter, som tidligere har været forbeholdt BenQ. Målet er, at ressourcerne fra udviklingscentret skal forbedre Motorolas muæigheder for at levere banebrydende produkter og services.
En ny aftale mellem Motorola og BenQ betyder, at Motorola overtager det udviklings- og forskningscenter, som tidligere har været forbeholdt BenQ. Målet er, at ressourcerne fra udviklingscentret skal forbedre Motorolas muæigheder for at levere banebrydende produkter og services.

Det er forsknings- og udviklingscentret i Aalborg, der nu overgår fra BenQ til Motorola. Udviklingscentret og dets personale bliver integreret i Motorolas forretningsenhed for mobiltelefoner og bliver således et udviklingscenter for Motorola.

Ressourcerne fra udviklingscentret skal forbedre Motorolas mål om at levere banebrydende produkter og services, der forener det bedste fra producentens egne og partnernes teknologier. Handlen mellem BenQ og Motorola skulle efter sigende blive afsluttet i begyndelsen af juni, men de nærmere betingelser for aftalen er endnu ikke offentliggjort.

Udviklingscentret i Aalborg omfatter avancerede målefaciliteter, herunder antenne-, akustik- og radiofrekvensfaciliteter, miljølaboratorier og målefaciliteter knyttet til mekanisk udvikling. Som en del af transaktionen overtager Motorola cirka 250 medarbejdere, hvoraf størstedelen er ingeniører.

"Transaktionen tilfører Motorola endnu et højtuddannet forsknings- og udviklingsteam samt et avanceret udviklingscenter med gode og gennemprøvede resultater. Handlen tilfører Motorola kapaciteter inden for udvikling af mobiltelefoner, udvikling af software-applikationer og antenne-teknologier”. Det siger Ron Garriques, president of Motorola Mobile Devices.

Med salget af forsknings- og udviklingsenheden til Motorola fortsætter BenQ sin strategi om restrukturering. Allerede i marts annoncerede BenQ Mobile en centralisering af de tyske udviklingsaktiviteter i Munchen og Kamp-Lintfort/Northrhine-Westphal og en lukning af udviklingscentrene i Ulm med genplacering af Ulm-medarbejderne i Munchen inden udgangen af maj. Forklaringen herpå lyder som følger:

“Et af vores mål er at strømline vores aktiviteter, og gennem en konsolidering af de store udviklingssteder vil vi forenkle vores fragmenterede produktudvikling. Ved at afhænde kompleksiteten inden for forskning og udvikling vil vi være i stand til hurtigere at udvikle nye enheder og tidligere kunne lancerer produkter i det meget konkurrenceprægede marked for mobile enheder”, siger Clemens Joos, CEO, BenQ Mobile. ”Med salget af udviklingscentret i Aalborg, Danmark, har vi fundet en ideel løsning for medarbejderne og taget et vigtigt skridt for at holde sorte tal med udgangen af året,” fortsætter han.

Aftalen mellem de to producenter inkluderer ikke andre forretninger, aktiviteter og rettigheder fra BenQ. Til gengæld overtager Motorola heller ingen passiver eller juridiske og finansielle forpligtelser fra BenQ.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies