Ny Android-opdatering ”fjerner 4G” i Nexus 4

Den nye Android-opdatering "fjerner" den omtalte 4G-understøttelse på Google Nexus 4 by LG.

Ny Android-opdatering ”fjerner 4G” i Nexus 4

Tilbage i slutningen af november måned sidste år kom det frem, at der måske var understøttelse af 4G-netværket i Google Nexus 4 by LG telefonen. En bruger i Canada fandt nemlig ud af, at der kunne laves en work-around og der kunne efterfølgende selv vælges netværkstype.

 – Video: Se Google Nexus 4 by LG med 4G

LG meldte dog ud, at der ikke var mulighed for 4G-understøttelse i Nexus 4. Grunden til forvirringen var, at Nexus 4 blev udviklet med LG Optimus G som reference-enhed, der kommer med 4G indbygget. Den ensakte melding var:

 – ”Modemmet (i Qualcomm processoren red.) indeholder 4G LTE muligheder, men er kun effektiv, når den kombineres med andre essentielle hardware-dele såsom en signalforstærker og filter. Nexus 4 kan derfor ikke opgraderes til 4G-LTE gennem en softwareopdatering,” lød forklaringen fra LG.

 – LG: Der er ikke 4G mulighed i Google Nexus 4

Nu viser det sig, at denne ”skjulte” understøttelse for LTE fjernes i den nyeste Android-opdatering, der netop nu udrulles til Nexus 4. Det skriver Anandtech.com.

Android 4.2.2 byder foruden på nye batteri-lyde eksempelvis nye toner, som skal give en advarsel for lavt strømniveau.