Ny app fortæller om spion-app’en Carrier IQ er på din Android-telefon

En franskmand har nu udviklet en app, der på Android-telefoner, kan finde det meget kritiserede Carrier IQ program.

Ny app fortæller om spion-app’en Carrier IQ er på din Android-telefon

Gennem den sidste uge har det lille program Carrier IQ, været meget omtalt og kritiseret i flere medier. Også her på Mobilsiden.dk har vi omtalt programmet.

Carrier IQ har især været kritiseret, efter at det kom frem, at programmet kan opfange alle tastetryk på din telefon og videresende dem til teleselskaberne.

Franskmanden François Simond har nu lavet et program, der på Android-telefoner, kan fortælle brugeren om programmet er installeret.

Det kan dog ikke fjerne Carrier IQ. François Simonds program hedder Voodoo Carrier IQ og findes på Android Market beretter Engadget

Apples mobile enheder har også haft Carrier IQ installeret, men Apple netop erklæret, at de har stoppet al understøttelse af Carrier IQ.

Apple vil i fremtidige opdateringer fjerne alle spor af Carrier IQ og i iOS 5 vil det slet ikke være at finde.