Ny applikation hjælper med at afspille Flash på iPhone

Apple har godkendt Skyfire applikationen, der gør det muligt at konvertere Flashvideoer til afspilning på iPhone

Ny applikation hjælper med at afspille Flash på iPhone

Det har længe været et irritationsmoment for iPhone, iPad og iPod Touch ejere, at det ikke er muligt at afspille Flash videoer på enheder, der kører på Appels iOS.

Apple, og i særdeleshed Steve Jobs, er nemlig indædt imod Adobes Flash program, som de mener sluger for meget batteri og fungerer dårligt på mobile enheder.

Men efter to måneders vurdering har Apple altså nu godkendt applikationen fra Skyfire, der via Safari browseren gør det muligt at afspille en del Flash vidoer på iPhone, iPad og iPad Touch.

Skyfire konverterer Flash videoer

Der er altså ikke tale om en applikation, der 100 procent løser Flash problemet for iPhone-ejere.

Skyfire kommer ‘udenom’ Apples Flash restriktioner på en ny måde:

Når brugeren klikker på en side der indeholder Flash video, downloader, render og konverterer Skyfire vidoen til HTML5, der er en webstandard kompatibel med iOS. 

Herefter viser Skyfire et lille klikbart billede, og derfra afspiller videoen fra Skyfire serveren ned på telefonen.

Skyfire bliver frigivet i App Store på torsdag og koster 6 kroner.
Du kan se en demo af Skyfire til iPhone her:

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Næste vinkel om emnet er også publiceret. mobilsiden har bragt sagen videre. 8/9/2010 blev historien fulgt op med nyheden; Samsung overvejer en 10″ Galaxy Tab – Tjek artiklen her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..