Ny applikation hjælper med at fylde bilen

En ny applikation til smartphones giver dig muligheden for, at få en pendler med i bilen og endda tjene lidt penge på det.

Ny applikation hjælper med at fylde bilen

Hvis turen eksempelvis går fra Odense til København og du har ledig plads i bilen, så bliver det nu endnu nemmere at få den besat og endda tjene lidt penge på det.

Statoil har nemlig lavet en aftale med Ants, som er en social pendler-service baseret på smartphones. Det samarbejde gør, at Statoil’s mange benzinstationer bliver opsamlingssted for ”social transport”.

Bilister kan oprette ture til både ind- o udland, når de har ekstra plads i bilen via Ants. Og søger man et billigt lift, så kan man så byde ind på de ture der er oprettet.

Man kan også søge efter aktuelle ture blandt ens netværk fra Facebook og Twitter, få en besked når der slås en tur op der passer ens egne planer, samt følge personer der har samme rejsemønster som en selv.

Statoils tjeneste hedder ”MoBilen” og kan netop nu kun downloades som applikation via Statoils Facebookside, men der er applikationer på i løbet af den næste måneds tid til Apples App Store og Google Play Store. Det forlyder også, at en Windows Phone udgave er på vej.