Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny applikation til de sultne danskere

Ny applikation til de sultne danskere

Just-eat har langt om længe fået en værdig konkurrent på det danske marked for take-away.

Du kender garanteret allerede den danske megasucces Just-Eat, som er den uofficielle take-away konge i både Danmark og i det meste af Europa. Men nu bliver kongen udfordret af Hungry.dk, som er et nyt take-away firma, der bliver drevet af en række tidligere Just-Eat folk.

Folkene bag Hungry.dk er dog ikke hvem-som-helt. Bag Hungry.dk står blandt andet den tidligere Just-Eat Danmark direktør, Morten Larsen samt Hungry.dks direktør Rune Risom, der blandt andet stod for opbygningen af Just-Eats engelske selskab.

Just-Eat er den store spiller på take-away markedet med omkring 1800 restaurenter over hele landet, mens Hungry.dk er et stykke bagefter med lidt over 450 tilknyttede restaurenter. Antallet af tilknyttede restaurenter vokser dog dag for dag fortæller direktør for Hungry.dk, Rune Risom, til Mobilsiden.dk

- iPhone applikation klar fra Just Eat

Det er på papiret en svær opgave for Hungry - ja, nærmest en David mod Goliat kamp, hvis Hungry.dk skal udfordre take-away kongen Just-Eat.

Hungry.dk har dog et es i ærmet, som kan sikre dem succes; Et system med bonusbestiling der giver rabat på hver 10. ordre hos den samme restaurent.

Der er med andre ord lagt op til hundeslagsmål på take-away markedet, og de første beskidte tricks har allerede være brugt i kampen mellem de to take-away portaler.

Applikationer er den nye kampplads

Seneste kampplads for de to kamphaner er på applikationsdelen, hvor Just-Eat var først på banen tidligere i år. Dette forspring forsøger Hungry.dk nu at indhente med en ny appliaktion, der både udkommer til iOS og Android.

-"Med vores nye gratis applikationer til iOS og Android er vi i Hungry.dk glade for at kunne tilbyde danskerne bestilling af takeaway på den nemmeste måde muligt. Mobilen er omdrejningspunktet i rigtig mange af vores brugeres hverdag, og vi har ønsket at lave en applikation, der er nem at bruge, samt har fokus på den enkelte brugers præferencer. Det synes vi er lykkes meget godt," udtaler Rune Risom til Mobilsiden.dk

Ifølge Rune Risom er den nye appliaktion faktisk mere avanceret end Hungry.dks hjemmeside. Den nye applikation giver blandt andet mulighed for genbestilling af tidligere ordrer, mulighed for at gemme flere leverings adresser, lave lister med favoritmad og favoritmad, gemme favoritrestauranter, gemme rabatkoder til senere brug og se hvilke retter, der for nyligt er bestilt i ens område.

Applikationen er gratis og kan hentes i Apples appstore eller Google Play. Læs mere her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

John 11-07-2013 11:11:11

Men ikke til Windows Phone... :-( :-(

0 0

Om brug af cookies