Ny betaudgave af Android O: Her er de største nyheder

Google har annonceret en ny betaudgave af Android O og har i den forbindelse løftet sløret for flere større nyheder i den næste version. Se dem alle her.

Ny betaudgave af Android O: Her er de største nyheder

Ved Google I/O demonstrerede Google en række nyheder i Android O i forbindelse med, at en ny betaudgave netop er blevet udgivet. Nyhederne blev delt op i to kategorier: Nye forbedringer af brugerfladen samt forbedringer af sikkerheden og ydeevnen.

Læs også: Nu er der 2 milliarder aktive Android-enheder

De nyheder i Android O, som der blev fokuseret på ved dette års keynote, er som følger:

Android O
Apps som YouTube og Netflix kan afspille videoer i minimeret tilstand.

Smart kopiering af tekst og autoudfyld af logins

Den første funktion er en picture-in-picture-tilstand, hvor videoer kan minimeres, så du kan afspille indhold, mens du foretager dig andre ting på farten. Tilstanden fungerer i blandt andet YouTube og Netflix, og du kan nemt trække videoen rundt på skærmen, hvis den skulle dække for andre ting.

Notifications Dots er en ny funktion på hjemmeskærmen, som viser en lille, rund cirkel på et app-ikon, hvis der er aktivitet i appen. Har du en notifikation fra en app, vises denne diskrete indikator. Du kan samtidig holde nede på appen for at få vist notifikationen fra appen på en ny, intuitiv måde. Funktionen virker desuden ud af boksen med alle apps.

Med Android O bliver det nemmere at logge ind i apps med en ny autoudfyld-funktion. Du får nemlig mulighed for at lagre dine logins sikkert ligesom apps såsom LastPass, og når du automatisk møder loginformularer i f.eks. Twitter, kan du automatisk indsætte dit brugernavn og kodeord i felterne og dermed logge langt hurtigere ind.

Kopiering og indsættelse af tekst bliver smartere i Android O med ’Smart Text Selection’. Med kunstig intelligens ser Google nemlig konteksten i den tekst, du markerer. I en e-mail kan Google eksempelvis automatisk se, om du markerer et telefonnummer, en adresse eller noget andet, og ud fra dette foreslår den en app, der er den mest oplagte at bruge den markerede information i.

Android O vital

Forbedret ydeevnet og øget sikkerhed

Under kategorien ’vitals’ annoncerede Google også tre øvrige nyheder i Android O, som har til formål at holde enhederne sikre samtidig med at maksimere ydeevnen.

Den første nyhed er Google Play Protect, som er Googles forsøg på at øge sikkerheden for brugerne – eller rettere at gøre sikkerheden mere synlig. I Play-butikken kan du derfor se, hvor mange af dine apps, som Google har scannet for sikkerhedsfarer. Ved keynoten kunne Google nemlig oplyse, at der bliver gennemført mere end 50 milliarder scanninger af apps hver eneste dag.

I Android O har Google også forsøgt at begrænse apps yderligere fra at dræne batteriet for strøm i baggrunden.