Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny håndværkermobil holder strøm i to måneder

Ny håndværkermobil holder strøm i to måneder

Samsungs nye hårdføre mobil kan holde til stød, støv og vand, og har samtidig en standby-tid på hele to måneder.

Samsung Mobil Xcover
Samsung Mobil Xcover

Samsung har netop lanceret Samsung Xcover, en særdeles hårdfør mobiltelefon, der udover at kunne holde til stød, støv og vandsprøjt, også har en rekord lang batterilevetid.

Xcover holder under standby strøm i 67 døgn, mens man kan tale uafbrudt i et helt døgn, uden at oplade mobilen.

– "Både på arbejdet og i fritiden kan det være rart at slippe for at skulle bekymre sig om mobilens batterikapacitet. Xcover har dog ikke kun ekstremt lang batteritid, den er også udstyret med en række andre praktiske funktioner," fortæller Samsungs salgschef Søren Isbak.

Med Xcover har blandt andet Bluetooth, FM-radio, musikafspiller, indbygget kamera, intern hukommelse på 5 MB og mulighed for at udvide med hukommelseskort på op til 2 GB.

Xcover er IP54-klassificeret, hvilket betyder, at den opfylder internationale standarder for at kunne modstå fugt, støv og vand - den kan endda holde til at blive tabt på et hårdt gulv.

Man kan endda betjene Xcover med handsker på, og den har en ekstra kraftig højtaler, så man kan føre samtaler i et støjende miljø.

Samsung Xcover findes i sort og rød, og kommer i butikkerne til juli, til en pris på omkring 750 kroner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

René 24-06-2010 13:58:23

Samsung Xcover findes i sort og rød, og kommer i butikkerne til juli, til en pris på omkring 750 timer.
Hvad er prisen i kr. så på 1 time? :P

0 0
michael 24-06-2010 14:39:37

en håndværker time ligger vist normalt et sted mellem 250-400kr, så et godt kompromi kunne være 325 timen.

325*750 = 243.750 kr,-

Pænt dyrt aligevel for en mobil, men okay den holder jo sig jo også standby i 67 dage ;)

0 0
michael 24-06-2010 13:57:11

Men aligevel, koste 750 timers arbejde lyder lidt dyrt..

:)

0 0

Om brug af cookies