Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny LG får følgeskab af smartwatch

Ny LG får følgeskab af smartwatch

Der er fuld knald på rygtebørsen i øjeblikket. Seneste nyhed er et smartwatch fra LG, som kommer sammen med deres nye flagskib LG G3

Der er lagt op til overarbejde hos mediernes tech-afdelinger, i forbindelse med Mobile World Congress 2014 i Barcelona til februar. Hver dag synes, at bringe rygter fra de forskellige mobilproducenter og de nye produkter, som skal præsenteres på messen.



Seneste højdespringer er LG’s G3, som igennem et stykke tid har været udstyret med både 2K skærm og octa-core CPU i medierne. Det er dog ikke telefonen, som denne gang er i søgelyset, men et smartwatch, som ifølge Korea Herald skulle dukke op samtidig.

Uret, som skulle få navnet G-Arch, får ifølge kilder tæt på LG, følgeskab af et fitness-armbånd, hvis arbejdstitel er G-Health. Hvis rygtet er sandt, træder LG for alvor ind på smartwatch markedet, selvom hverken konkurrenterne Sony eller Samsung, har haft den store succes med deres respektive produkter endnu.

LG selv er tavse omkring selve uret, men har dog bekræftet, at der er et ’bærbart produkt’ i pipelinen. Skulle der dog være hold i historien, så vil LG med stor sandsynlighed promovere uret kraftigt op til selve messen, for at få den nødvendige opmærksomhed i forbindelse med afsløringen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies