Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny mobilkæde på vej

Ny mobilkæde på vej

Erhvervslivet skal være i fokus hos en ny mobilkæde, som er ved at starte op. Målet er 10-15 forretninger og en omsætning på 200 millioner kroner.

Erhvervslivet skal være i fokus hos en ny mobilkæde, som er ved at starte op. Målet er 10-15 forretninger og en omsætning på 200 mio. kr.
Erhvervslivet skal være i fokus hos en ny mobilkæde, som er ved at starte op. Målet er 10-15 forretninger og en omsætning på 200 mio. kr.

Navnet på den nye kæde, er dk Mobil Center. Målet er, at etablere et konkurrencedygtigt franchisekoncept, som vil kunne tiltrække de største erhvervsforhandlere i landet. Dk Mobil Center, er udsprunget af TDC Mobil Center.

Aktuelt består kæden kun af to forretninger – en i Ballerup og en på Frederiksberg, men inden for det første år, regner kæden med at have 10-15 erhvervscentre fordelt over hele landet. Når dk Mobil Center-kæden er fuldt etableret forventes en årlig omsætning på minimum 200 millioner kroner.

Konceptet og idéen er solgt til nogle investorer, som inden for to-tre måneder, vil etablere et kædekontor i Københavnsområdet. Hvem investorerne er ønsker man på nuværende tidspunkt ikke at oplyse, ligesom man heller ikke vil oplyse hvem der skal sidde i kædens direktørstol.

”Vi har en række investorer, hvoraf nogle af dem er hentet i telebranchen, andre står udenfor, det er hvad jeg kan sige”, fortæller direktør Peder Pedersen fra dk Mobil Center Ballerup, til Mobilsiden.dk. Pedersen har været en af drivkræfterne i etableringen af dk Mobil Center.

Mobilmarkedet meget prisfølsomt, hvilket også til en vis grad gælder erhverv. Men det får ikke Peder Pedersen til at blive bekymret:
”Vores kunder ved de får varen til den rigtige pris. Men derudover er service og ’kend din kunde’ et meget vigtigt parameter når du handler med erhverv”, slutter Peder Pedersen.

Ønsker en forhandler optagelse i kæden skal en række strenge minimumskrav opfyldes. Blandt andet skal der være veluddannet personale med forstand på mobiltelefoni og mobile løsninger. Det er også et krav at forretningen har monteringsfaciliteter, således at der på betryggende vis kan monteres udstyr i biler.

Dk Mobil Center har indgået samarbejdsaftaler med TDC Mobil, Sonofon og Telia.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies