Ny Nexus 7 tablet med mobil internet-adgang
Det er ikke kun Apple, der kan lancere nye tablets næsten før "forgængeren" er kommet på markedet. Nexus 7 kommer i en ny version.
Googles syv-tommer Android tablet - Nexus 7 - nåede knapt nok at udkomme på det danske marked, før en ny udgave har set lyset.
Google har nemlig lanceret den nye Nexus 7 med indbygget HSPA+.
Den nye Nexus 7 tablet er identisk med den "gamle" Nexus 7 model, men inderholder til forskel 32 GB lagerplads og et HSPA+ modem, der gør det muligt at tilgå internettet uden WiFi.
Endvidere så vil den nye tablet også indeholde den splinternye Android 4.2 Jelly Bean.
Prisen og forventet lancering i Danmark er endnu ukendt.
Den nye Nexus 7 bliver i første omgang kun lanceret i USA, England, Australien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Canada og udelukkende sat til salg gennem Google Play butikken med et prisskilt på 299 dollar.

Modtag nyhedsbrev

(0)



