Ny Nokia C2 med plads til to SIM-kort

Nokia har lanceret en mobil med plads til til to SIM-kort, der er aktive samtidigt. Så kan du samle din privat- og arbejdsmobil i én.

Ny Nokia C2 med plads til to SIM-kort

Til et pressemøde i Nairobi, Kenya, løftede Nokia for nyligt sløret for deres nye model C2.

Nokia C2 ligner på mange måder C1, der blev præsenteret ved samme event. Men C2 har oveni fået mulighed for at have to forskellige SIM-kort i på samme tid, hvilket også gør den et hak dyrere.

De to SIM-kort i C2 er aktive samtidig, så SMS’er og opkald kan komme ind på telefonen fra begge SIM-kort.

Det ene SIM-kort ligger under batteriet, ligesom på de fleste andre telefoner, mens det andet SIM-kort kan sættes i fra siden, mens telefonen er tændt.

Nokia C2 forventes i slutningen af 2010.

Det er ikke lykkes at få fat i Nokia til en kommentar på, om C2 bliver tilgængelig i Danmark.

Læs mere:
Tre nye C1-mobiler fra Nokia
– Nokia C3: Ultra-billig smartphone
– Nokia E5: Ny erhvervstelefon fra Nokia
– Nokia C6: N97 look-alike