Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny pris hylder mobilfotografer

Ny pris hylder mobilfotografer

Vi tager billeder med mobilen som aldrig før. Også når vi befinder os i centrum for dramatiske begivenheder. En nyindstiftet pris hædrer journalisten i os alle.

Vinderfoto. Kilde: citizenjournalismawards.com
Vinderfoto. Kilde: citizenjournalismawards.com

De fleste nyere mobiltelefoner har kamera. Og de fleste mennesker har mobilen indenfor rækkevidde det meste af dagen. Derfor er der en stigende tendens til, at dramatiske begivenheder fotograferes af almindelige mennesker, der skyder med mobilen.

Både tv-stationer og aviser har for længst fået øjnene op for disse ”borgerjournalister”, og nu har de altså også fået deres egen foto-pris.

Prisen, der hedder Citizen Journalism Awards, er resultatet af et samarbejde mellem Nokia og UK Press Gazette, og er netop uddelt for første gang. Vinderbilledet blev et foto taget få sekunder efter en bombeeksplosion i en bus i forbindelse med terrorangrebene på London 7. juli 2005.

Vinderen har valgt at være anonym, og har doneret præmierne – blandt andet en Nokia N90 og en spritny fotoprinter – til velgørenhed.

Citizen Jounalism Awards er tænkt som en årligt tilbagevendende begivenhed, der skal hylde de bedste borgerfotografer. Som Ian Reeves, redaktør på UK Press Gazette, udtaler til bbcnews.com: "Det er tydeligt ud fra kvaliteten af de billeder, der deltog i konkurrencen, at borgerjournalisme, hvordan man end definerer det, kommer til at spille en stadig større rolle i medieindustrien."

Se vinderbillederne klik her!
Har du en mobilfotograf i maven, kan du finde betingelserne for deltagelse her...

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies