Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny rekord i opkald

Ny rekord i opkald

Dagen før Kristi Himmelfartsdag er traditionelt set den dag, der bliver talt mest i telefon. Dagen i går satte endnu engang rekord.

De sidste syv år, har dagen før Kristi Himmelfartsdag være den dag på året, hvor vi taler mest i telefon.

Det er timen mellem klokken 16 og 17, der sætter rekorden.

Her blev der i går talt i 2.735.297 minutter, i følge TDCs opgørelse.

Det er en stigning på fire procent fra sidste år, og ligger ti procent over, hvor meget der tales på en almindelig hverdag.

Ringer for at kordinere

TDCs koncernchef forklarer de mange opkald med, at folk ringer til hinanden for at koordinere gøremål.

- "Når pulsen er særlig høj netop denne dag, skyldes det sandsynligvis, at danskerne bruger de ekstra fridage til at tage i sommerhuset eller besøge hinanden, og derfor har travlt med at aftale de sidste praktiske ting," siger han.

Tallene er fra TDC's mobilnet, som udover egne og Telmores kunder desuden bruges af kunderne hos flere mindre mobilselskaber.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies