Ny Skype-app klar til 17 Nokia-mobiler

En række Nokia-mobiler kan nu få installeret en beta-udgave af en officiel Skype-applikation, der giver chat og opkald via 3G og Wi-Fi.

Ny Skype-app klar til 17 Nokia-mobiler

Skype har frigivet en beta-applikation til en 17 forskellige Nokia-mobiler, der kører med Symbian S60 som styresystem. Det betyder blandt andet, at modeller som E71, N95 og N96 kan benytte sig af Skype-chat og -opkald.

Programmet optager seks MB af telefonens hukommelse, og det fungerer over både Wi-Fi og 3G.

Ifølge IntoMobile er det tydeligt, at der er tale om en beta-udgave, da programmet kører ret ustabilt. Den endelige version forventes at være klar i begyndelsen af 2010.

Du kan læse mere om Skype til Symbian S60 3rd Edition ved at klikke på dette link. Her kan du også finde, den fulde liste over understøttede mobiler.