Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny supermobil fra Samsung med 8 GB harddisk

Ny supermobil fra Samsung med 8 GB harddisk

Hos Samsung i Korea kan alt lade sig gøre. Se blot på SCH-B570, der understøtter digital-tv via internet, har 2 megapixel kamera og forresten en harddisk på 8 GB.

Samsung SCH-B570 (foto) er ny udgave af SGH-i310, der også havde 8 GB harddisk.
Samsung SCH-B570 (foto) er ny udgave af SGH-i310, der også havde 8 GB harddisk.

Samsung har afsløret deres nye supermobil SCH-B570. Det skete på den netop overståede udstilling, Expo Comm Wireless 2006 i Seoul, Korea.

En Samsung-repræsentant skulle på udstillingen have sagt, at SCH-B570 vil slå iPod ud af markedet – med henvisning til harddisken på 8 gigabyte.

SCH-B570 har usb 2.0 tilslutning. Dermed kan den benytte som ekstern harddisk til computeren.

Men B570 er ikke bare musik. Den har også 2 megapixel kamera, navigation med gps, stereohøjtalere, Bluetooth samt 1xEV-DO (en datastandard lidt langsommere end 3G – kendt som CDMA2000, eller 2,5G).

Telefonen understøtter DMB (digital multimedia broadcasting) via internet. Det betyder, at tv-programmer og film streames direkte til mobilen. Tv-interfacet skulle også have mulighed for PIP (picture in picture). Det betyder at man kan se to programmer på samme tid. Endnu er det ukendt, om der kan tv-programmer kan optages på harddisken.

Skærmen er på 2” (QVGA 320×240 pixels).

Samsung SCH-B570 kommer ikke til Danmark, desværre!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies