Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny teknologi skal afhjælpe mobilnedbrud

Ny teknologi skal afhjælpe mobilnedbrud

Nokia Siemens Networks præsenterede torsdag i København en ny mobilantenne, der kan afhjælpe nedbrud på mobilnettet.

Ved større festivaller, koncerter og fodboldkampe, oplever mange, at de ikke kan ringe eller sende beskeder, fordi mobilnettet er overbelastet. Det sker selvom, der faktisk godt kan være ubrugt kapacitet på nærmeste mobilmast.

Den nye teknologi, som er udviklet af Nokia Siemens Network, kaldes Liquid Net og kan målrette sine radiostråler i den retning, hvor flest brugere er koblet op.

Det kunne f.eks. være ved en fodbold kamp, hvor en mobilantenne placeret på toppen af en tribune, retter signalet mod tilskuerne. Efter kampen rettes signalet mod p-pladsen udenfor, hvor folk er på vej hjem skriver ComputerWorld.

Med den nye teknologi, behøver teleselskaberne ikke, at betale for ubrugt kapacitet på de forskellige master.

Liquid Net bliver formenglig lanceret i starten af 2012, men allerede nu er britiske Vodafone i gang med et forsøg i London.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies