Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny telegigant klar - 2 store selskaber går sammen

Ny telegigant klar - 2 store selskaber går sammen

En ny telegigant er på vej, da to af de største teleselskaber i den portugisisktalende del af verden går sammen.

To af de største teleselskaber i den portugisisktalende del af verden går nu sammen og får tilsammen mere end 100 millioner mobilkunder - og en omsætning på mere end 100 milliarder danske kroner. Det skriver Business.dk.

Det er det brasilianske selskab Oi og Portugal Telecom, som går sammen i det nye CorpCo. Deres hovedkontor bliver i Rio de Janeiro, hvor Oi også har hovedkontor i dag. I spidsen for det nye selskab kommer den 47-årige Zeinal Bava, der siden juni måned i år har været topchef i Oi - pudsigt nok kom han fra en stilling, som leder af Portugal Telecom. Tilbage i 2010 købte Portugal Telecom også 25 procent af aktierne i Oi - så sammenlægningen er måske en del af en flerårig strategi.

Bava forventer, at sammenlægningen vil gøre der spares 13,7 milliarder kroner.

Efter sammenlægningen håber Bava også, at CorpCo kan satse bredere internationalt.

Det forventes ikke, at sammenlægningen vil give nogen problemer med konkurrencemyndighederne.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies