Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny topmodel fra Navigon

Ny topmodel fra Navigon

Navigon 8110 betegnes som en af de hurtigste GPS enheder på markedet, desuden indeholder den FM transmitter, mp3 afspiller og en 4,8 tommer skærm.

Der tales med store ord om Navigons nye top model. Navigon 8110 skulle på grund af bedre software, blive en af de hurtigste GPS enheder på markedet.

Country manager Allan Friis fortæller: "Du skal konstruere en særdeles kringlet rute, hvis du skal presse 8110'eren, til at spendere mere end 3 sekunder på, at beregne en 500 km køretur."

Løfterne bakkes op af en helt ny kerne i navigationsenhederne. Den nye navigations enhed bygger på en 533 MHz Samsung processor med 512 MB ROM, 128 MB RAM og en separat grafik accelerator.

Som en ny feature kan brugeren nu synkronisere enheden med sine kontaktpersoner i Outlook via Bluetooth. Med få klik kan man enten foretage opkald via navigatoren, eller beregne en rute til en af sine kontaktpersoner.

Navigon 8110 kan også byde på en 4,8 tommers skærm, omkranset af et ydre i rustfrit stål. Desuden har Navigon elimineret de ekstra kabler til strøm og TMC modul, dette er nu integreret i den aktive holder.

Navigon 8110 byder også på en række multimedie funktioner, som blandt andet MP3 afspiller og FM transmitter. Prisen på enheden forventes at ligge på 3.999,- og den skulle være på markedet i slutningen af april.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies