Ny version af mobil Firefox er klar

Mozilla Firefox er nu klar med en helt ny og næsten færdig version, af deres mobile internetbrowser.

Ny version af mobil Firefox er klar

Den nye version af den mobile Firefox internetbrowser, også kendt som Fennec er en Release Candidate 1. Dette betyder, det ikke er den endelige version, men så tæt på som muligt. Den er derfor heller ikke klar til download til alle mobiltelefoner, men kun til nogle få udvalgte.

Så er du den heldige ejer af en Nokia N900 eller den lidt ældre Nokia N810, kan du hente den nye udgave af Fennec. Den er tilgængelig i en dansk version, og kan hentes her.

Den nye version byder på en masse smarte funktioner – blandt andet en såkaldt Awesome Bar, der ligesom Firefox til computeren, selv “gætter” på de sider, man ofte besøger, efterhånden som man skriver i adresselinien.

Browseren kan også huske koder, og kan have flere faner åbne samtidigt.