Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ny video i høj kvalitet: iPhone 7 vs. iPhone 6S

Ny video i høj kvalitet: iPhone 7 vs. iPhone 6S

En ny video af den formodede iPhone 7 er kommet frem, og nu ser vi for første gang den nye telefon i høj kvalitet.

Foto: Be Sound

For et par dage siden kunne vi fortælle om en ny kinesisk video, hvor den formodede iPhone 7 bliver vist frem. Nu er der så dukket en ny video op, der sammenligner den nye iPhone med dens forgænger, og det i endnu bedre kvalitet.

Videoen er lagt på YouTube af den kinesiske side Be Sound, og de indrømmer fra begyndelsen, at der er tale om en kopiversion, der dog umiddelbart har ramt meget godt plet.

Læs også: Vil iPhone 7 få følgeskab af trådløse høretelefoner?




Der er altså ikke meget nyt under solen, og videoen bekræfter såmænd bare de ting, som vi i forvejen forventer.

Den kommer designmæssigt ikke til at adskille sig meget fra sine forgængere, og de største ting er at antennebåndene er væk, kameraet buler en smule mere ud og det helt store skandalepunkt, mini-jackstikket er væk.

Alligevel giver videoen en rigtig god indikation af den nye telefon, og er måske den bedste fremvisning af iPhone 7, såfremt kopimodellen er reel.

I det hele taget er det utroligt, hvor meget der allerede er sluppet ud om den nye iPhone, på trods af, at der endnu er lang tid til lanceringen, der forventes til efteråret.

Læs også: Nye billeder: Se forskellen på iPhone 7, 7 Plus og 7 Pro

Hvad tænker du om den nye iPhone? Er du imponeret eller skuffet, og hvad synes du om det manglende jackstik? Skriv gerne en kommentar under artiklen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies