Nye Android-versioner sidder på markedet

Styresystemet Android bruges primært i de nyeste versioner. Godt 70 procent af alle Android mobiler kører på version 2.1 og 2.2, viser tal fra Google.

Nye Android-versioner sidder på markedet

Styresystemet Android fra Google spås af analysehuset Gartner til i 2010 at ende på en markedsandel inden for smartphones, på godt 17 procent. Dermed vil Android kun være overgået af Nokias Symbian-system.

En opgørelse fra Googles udviklingsteam viser, at omkring 70 procent af alle aktive telefoner med Android-systemet, kører på de nyeste versioner 2.1 (Eclair) og 2.2 (Froyo). Tallene er målt i uge 34 og 35 2010.

Tallene betyder, at udviklere af applikationer snart ikke længere behøver tage hensyn til de ældre, og utidssvarende Android-versioner.

Den første mobil med Android i Danmark var HTC Magic, der kom på markedet i juni 2009.