Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nye billeder af LG G6 i høj kvalitet dukker op

Nye billeder af LG G6 i høj kvalitet dukker op

Hele 13 nye billeder er kommet frem af den kommende LG G6-topmodel - alle i super høj kvalitet. Se de nye afslørende billeder af smarthonen her.

Foto: Underkg.co.kr

Dette års Mobile World Congress i Barcelona nærmer sig med hastige skridt, hvor blandt andet LG G6 afsløres. Inden da er hele to nye sæt billeder af topmodellen dog blevet lækket - igen.

Læs også: Nye billeder viser LG G6 og nyt Android Wear-ur frem

Der er tale om hele 13 nye billeder, hvoraf de første fire kommer fra den sydkoreanske hjemmeside underKG - samme hjemmeside der lækkede et tidligere billede af netop LG G6, men også fire billeder af det kommende LG Watch Style.

På billederne ses det samme minimalistiske design, som har optrådt på de foregående billeder. En meget stor del af fronten udgøres af reel skærm: helt op til 90 %, forlyder det.

Skærmen skiller sig yderligere ud ved, at hjørnerne er afrundede, hvilket giver et lidt anderledes udtryk. På billederne ses der ikke noget sædvanligt LG-logo på fronten, men det kan meget vel skyldes, at renderingerne ikke er endelige. I lang, lang tid har LG nemlig ikke lanceret en smartphone, uden at et lille, diskret LG-logo vil  ’pryde’ den nederste del af fronten.

Læs også: Knivskarpt pressefoto af LG G6 dukker op

Hidtil har bunden ikke været vist på nogle lækkede billeder, men den ses nu. At dømme ud fra det ene af nærbillederne får LG G6 en monohøjttaler placeret i højre side, mens der sidder en USB Type-C-port i midten af bunden – altså ikke de helt store overraskelser her.

Producent af covers afslører ny farve

Foruden de første fire billeder er der som bekendt blevet lækket yderligere ni billeder. Denne gang er det producenten af covers, Ringke, som har offentliggjort en produktside med firmaets FUSION-cover til LG G6 på handelsportalen Amazon. Der er tale om et gennemsigtigt cover, og derfor kan store dele af designet nedenunder ses igennem.

Læs også: LG G6 får et mystisk aflangt QHD+ display

Billederne viser ikke mange nye ting ud over en anden farve – nemlig en hvid front med en lysegrå bagside udført i, hvad der ligner børstet aluminium. Derudover bekræfter disse ni billeder blot alle de ting, som ses på de mange tidligere lækkede billeder af LG G6.

LG G6: Foreløbige specifikationer

Dimensioner: 148,4 x 71,95 x 8,29 mm.
Skærm: 5,7”, 1.440 x 2.880 pixels, 18:9-format
Processor: Snapdragon 821
Grafikchip: Adreno 530
Andet: USB Type-C-port

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies