Nye billeder: Se forskellen på iPhone 7, 7 Plus og 7 Pro

Billeder af den kommende iPhone 7 er blevet afsløret side om side med de to andre varianter: iPhone 7 Plus og iPhone 7 Pro. Se forskellen på dem her.

Nye billeder: Se forskellen på iPhone 7, 7 Plus og 7 Pro

Nu kan tvivlen endelig høre op. Adskillige billeder med alle tre kommende iPhone 7-modeller er dukket op, som omsider kan klarlægge, hvilken forskel der bliver mellem dem.

I de forgangne måneder har der floreret et væld af rygter om de kommende iPhones, hvor det mildest talt har været et gedemarked at blive klog ud fra dem alle. Adskillige rygter har nemlig været modstridende, og billeder har samtidig vist forskellige designs både med og uden minijack og den såkaldte Smart Connector.

Læs også: iPhone 7 vises frem i to minutter lang video

Ud fra billeder på hjemmesiden Nowhereelse tilhørende Twitter-brugeren Onleaks er det dog pludselig meget nemmere at blive klog på, hvad der adskiller de tre iPhones fra hinanden, som traditionen tro menes at blive lanceret i starten af september måned.

På disse ses alle tre iPhone-telefoner med en mærkat klistret på skærmene, som tydeligt viser hvilke telefoner der hedder hvad. Helt til højre ses den almindelige iPhone 7 – fortsat på 4,7”, mens den større iPhone 7 Plus i midten ses. Til venstre kommer den mere interessante Pro-model, der har været tale om i lang tid, men hvor det har været uklart hvilke forskelle der er ved den.

iPhone 7
Foto: Weibo.com

Ud fra disse billeder står det nu ret klart, at den vil skille sig ud på to punkter. Først og fremmest vil det kun være Pro-modellen, der får det meget omtalte dual-kamera – altså med to bagkameraer.

Dernæst udstyres den også med den såkaldte Smart Connector, der benyttes på de seneste iPads. Smart Connector er en magnetisk kontakt, hvorpå der kan tilsluttes eksempelvis tastaturer, covers og andet tilbehør, som samtidig kan lades op.

Læs også: Vil iPhone 7 få følgeskab af trådløse høretelefoner?

Umiddelbart ser designet på billederne ud til at være helt i overensstemmelse med de mange seneste rygter og billeder, der er dukket op. Der er dog én detalje, der giver anledning til undren.

På bagsiden ses samme S-symbol som på iPhone 6s, 5s osv. Netop hvad angår navnet har der været flere oplysninger. Telefonerne har siden de første rygter formodet at få navnet iPhone 7, men der har samtidig været oplysninger om, at Apple først bruger det navn næste år ved iPhonens 10 års jubilæum og at årets iPhone-portefølje gør brug af iPhone 6-navnet for tredje gang.

Hvis symbolet på disse iPhones skal give mening, må det altså være fordi det bliver en 2. generations iPhone 6s lige som Apple har for vane at gøre det med iPads og iPods.

Opfølgning:

Efterfølgende fulgte redaktionen op på temaet. mobilsiden har holdt fast i temaet. 18/7/2016 blev sagen bragt videre med artiklen; iPhone 7 vises frem i to minutter lang video – Den videre beretning kan læses her. Se også de seneste nyheder om emnet her.