Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nye detaljer om Dell Mini 3i

Nye detaljer om Dell Mini 3i

Dell har endelig valgt at offentliggøre nogle af specifikationer for firmaets første smartphone, Mini 3i.

Hovedspecifikationerne for den kinesiske udgave af Dell Mini 3i er blevet offentliggjort. Det skriver RegHardware.

De tidlige rygter om en 3,5" skærm med multi-touch viste sig at holde stik. Det samme gjorde rygterne om manglende 3G-understøttelse.

Skærmopløsningen er 640 x 360 pixels, og der er indbygget GPS-chip og bluetooth. Kameraet skyder med 3 megapixels, og der er autofokus, fotolys og mulighed for video-optagelse.

Der er ingen oplysninger om Wi-Fi.

Da Dell tidligere på måneden annoncerede sin første smartphone, var der ingen officielle detaljer om mobilens funktioner. Telefonen er tilgængelig på det kinesiske marked inden udgangen af november - i slutningen af året bliver den ligeledes lanceret i Brasilien.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies