Nye fotos af Samsungs gigantiske Galaxy View-tablet ude

Adskillige knivskarpe billeder af Samsungs kommende tablet, Galaxy View, der måler intet mindre end 18,4”, er sluppet ud.

Nye fotos af Samsungs gigantiske Galaxy View-tablet ude

For en uge siden dukkede de første billeder af en ny monster-tablet fra Samsung op. Billederne var dog ikke af en synderlig høj kvalitet, lige som de var godt dækkede til af vandmærker.

Men frygt ej, for i dag er den velkendte Twitter-tipster, evleaks, på banen igen med et sæt lækkede billeder af Samsung Galaxy View.

Læs også: 18,4″ Samsung-megatablet på vej: Se de første billeder

Denne gang ses den monstrøse tablet forfra, bagfra og fra siden i knivskarp kvalitet, som alle bekræfter de detaljer, der blev afsløret om den 18,4” store tablet første gang.

Særligt bagsiden med den specielle dock falder i øjnene, som mest af alt ligner en del af bagsiden, der kan bøjes for at fungere som en dock. Billedet af tabeletten bagfra viser også det specielle håndtag, der er lavet hul til i bagsiden. Konceptet bliver altså uden tvivl noget helt andet, end hvad der er set på markedet hidtil.

De nærmere detaljer om funktionaliteten af docken/bagsiden må dog lade vente på sig, indtil den officielt lanceres eller flere oplysninger kommer frem om den.

Samsung Galaxy View
Twitter-tipsteren, evleaks, afslører disse tre billeder af Samsung Galaxy View.

Forhandler afslører flere billeder

Også en udenlandsk forhandler, der før tid havde lagt den store Galaxy View-tablet ud i webshoppen, afslører flere nye billeder – denne gang i fire forskellige hverdagssituationer.

Alt stemmer overens mellem evleaks’ og forhandlerens billeder – med én undtagelse. Samsung-logoet på fronten er placeret under skærmen på evleaks’ detaljerede billeder, mens logoet er over skærmen på forhandlerens billeder.

Læs også: Samsung Galaxy S7 kan blive lanceret allerede til januar

Samsung plejer at placere logoet over skærmen på sine tablets, men da denne ifølge SamMobile ingen kapacitive knapper får – og dermed heller ingen Home-knap – er det ikke usandsynligt, at logoets flyttes ned som vist på evleaks’ billeder.

Hvad der er mere sandsynligt, er at evleaks’ tre billeder er en tidlig rendering, hvorimod forhandlerens viser den ægte vare.

Samsung Galaxy View

Samsung Galaxy View: Foreløbige specifikationer

  • Mål: 451,8 x 275,8 x 11,9 mm
  • Skærm: 18,4″ Full HD-opløsning (1.920 x 1.080 pixels)
  • Processor: 64-bit octa-core Samsung Exynos 7580
  • Grafikchip: Mali-T720
  • RAM: 2 GB
  • Intern lagerplads: 32 GB + microSD-understøttelse
  • Kamera: 8 megapixel frontkamera + 2 megapixel frontkamera
  • Batteri: 5.700 mAh
  • Software: Android 5.1 med TouchWiz-tilpasning

Fortsættelsen i sagen

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 21/10/2015 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med artiklen; 18,4″ Samsung-megatablet på vej: Se de første billederKlik her og læs videre.. Få også seneste nyt om temaet her.