Nye oplysninger om Google Pixel 2 dukker op

Der begynder så småt at komme nye oplysninger om Googles næste Pixel-smartphones. Nu er interne kodenavne på ikke kun to, men tre modeller, dukket op.

Nye oplysninger om Google Pixel 2 dukker op

Der bliver masser af spændende nyheder fra Google i år, når det gælder hardware – i hvert fald at dømme ud fra nye oplysninger, som er kommet frem via hjemmesiden WinFuture.

Dybt inde i Android-kildekoden – det såkaldte Android Open Source Project (AOSP) – er der blevet observeret en række ændringer, som peger i retning af ikke kun to Google-produkter, men derimod tre.

Læs også: Google vil investere 6 mia. kr. i LG-skærme til nye Pixel-mobiler

Faktisk allerede i marts måned blev de to kodenavne for Googles kommende Pixel-smartphones spottet første gang, og de er nu at finde igen: ”Walleye” og ”Muskie”, som de hedder, ventes at blive de to næste Pixel-telefoner. Foruden de to modeller er nu også en tredje model dukket op, som går under navnet ”Taimen”. Det er endnu uvist, om der her er tale om en tredje Pixel-smartphone, eller om der måske er tale om en tablet. Det er endnu for tidligt at sige ud fra de få oplysninger, der er ude.

Til gengæld står det klart via ændringerne i Android-koden, at alle tre enheder bliver udstyret med Qualcomms Snapdragon 835, som også går under navnet ”MSM8998”. Processoren er den seneste fra Qualcomm, som yder 27 % bedre end Snapdragon 820 samtidig med, at den er 40 % mere strømbesparende. Det ser altså ikke ud til, at Google går ned på processorfronten, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan dette års Google-nyheder ellers kommer til at se ud.

Flere artikler om Smartphone

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. mobilsiden fulgte op på sagen. 24/4/2017 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med nyheden; Overblik: Samsung Galaxy S8 test, abonnementer med EU-roaming – Du kan læse den her. Se de seneste nyheder om emnet her.