Nye UP-trackere fra Jawbone: den kvikke og slavepiskeren

Jawbone UP3 og UP MOVE holder styr på dit helbred og livsstil. Den ene er intelligent, den anden er en slavepisker.

Nye UP-trackere fra Jawbone:  den kvikke og slavepiskeren

Markedet for helbreds-trackere eksploder og den kan vi blandt andet takke JAWBONE for. Som en af pionererne blandt fitness-trackere, hører UP til blandt de mest solgte wearables nogensinde.

Læs også: Kæmpe boom i salg af wearables

Jawbones egen succes kan dog også blive en hæmsko, for nu skal mærket overbevise UP-ejerne at tiden er modent til nyt, eller overtale nye kunder om fitness-trackerens fordele.

Til formålet er to nye UP-trackere nu fødte: UP3 og UP MOVE

UP3 – spækket med sensorer

Hvor aktivitets-trackere typisk kun monitorer bevægelser, byder UP3 på en lang stribe af sensorer. Bevægelses og skridt er naturligvis stadigt målt, men UP3 kan nu også måle bio-impedans og hudtemperatur.

Med de sensorer kan UP3 nu holde styr på din puls, uden at anvende et infrarødkamera som i de mere strømforbrugene smartwatches.

Dataene indsamles og analyseres i Jawbones Smart Coach applikation som ved hjælp af sensorpakken selv kan hitte ud af dine aktiviteter. Den kan blandt andet hitte ud af hvorvidt du spiller tennis, løber, cross-træner eller sover dybt eller let.

Ud fra dagens aktiviteter, kan Smart Coach derefter skræddersy træningsprogrammer og give kostråd.

UP3 er designet til at følge dig overalt. Designet er diskret, signeret af Yves Behar og kan gå i et med dit tøj og eventuelle accessoires. UP3 er samtidig vandtæt ned til 10 meter og kan holde strøm i op til 7 dage.

UP MOVE – billig motivator

MOVE er lillebror til UP3, men har også ambitioner. Hensigten med UP Move er at få dig til at op af sofaen, og få dig til at røre dig mere. Med en budgetvenlig pris og et enkel interface er den nem at komme i gang med.

UP MOVE rummer bevægelsessensorer som sammen med ’Smart Coach’-applikationen opfordrer dig til at røre dig mere ved hjælp af det blinkende LED-display. Når de daglige mål er indfriet, er du godt på vej mod bedre form eller vægttab.

Vil du ikke have en tracker om håndleddet, eller gider du ikke ugentligt at skulle lade op, er UP Move designet til at være ekstra diskret og enkel i brug. Batteriet holder strøm i 6 måneder og sensoren kan klipses på tøjet eller skjules i lommer, bælter eller tasker.

Kommer snart

Danske priser er ikke offentliggjorte endnu, men UP3 vil snart få europæisk debut i enten sølv eller sort til 179€, omtrent 1.350,- kroner. Jawbone UP MOVE vil koste 49,99€, fås i enten gul, rød, blå, sort eller lilla.

Du kan læse mere om Jawbone UP3 og UP MOVE hos Jawbone.com.