Nye videoer viser iPhone 7-klon frem i høj kvalitet

I to nye videoer fra de vekendte YouTubere, TLD og Austin Evans, bliver en iPhone 7-dummy vist frem og sammenlignet med sin forgænger.

Nye videoer viser iPhone 7-klon frem i høj kvalitet

Når vi taler om spekulationerne for den næste iPhone-lancering, så findes der overodnet set tre typer af historier. De der kommer med nye rygter, de der afkræfter dem igen og endeligt de historier, der bekræfter rygterne.

I denne omgang har vi fat i den sidste kategori, idet vi i et par videoer fra to profilerede Tech-YouTubere får fremvist en dummy-udgave af den nye iPhone 7. Vi har før henvist til videoer af den kommende iPhone, men her er der tale om nogle af de første fremvisninger af ordentlig kvalitet.

Se også: Nyt billede viser iPhone 7 Plus i fire forskellige farver

Den første video er fra YouTube-siden TLD, hvor Jonathan Morrison står foran kameraet, og han viser iPhone 7-klonen side om side med iPhone 6S. Resultatet er som forventet, og der er ikke noget ved denne model, som umiddelbart afviger fra de rygter, vi indtil nu har hørt.

Denne dummy-udgave er uden minijackstikket, den har fået et større kamerabump på bagsiden og antennebåndene er nu at finde langs kanterne – altså intet nyt under solen.

Ikke desto mindre giver Morrison en af de mest grundige gennemgange af telefonen, vi har set indtil nu, og er du interresseret i den nye iPhone, så bør du i den grad se med herunder.

Hvis den video ikker var nok, eller hvis du bare vil se lidt mere om den kommende iPhone, så er også Austin Evans’s video et kig værd.

Han har ligesom TLD fået fingrene i en iPhone 7 klon, men han tager det lige skridtet videre og giver informationer om dens mål og dimensioner, samt betydningen af det større kameraudsnit bag på telefonen.

Læs også: Vil iPhone 7 få følgeskab af trådløse høretelefoner?

Nu er det naturligvis kun produkteksempler, som vi ser på videoerne, og Apple har endnu mulighed for at inkludere ting, som vi endnu ikke helt kender til. Det kunne f.eks. være en vandafvisende evne og/eller en helt ny og opdateret homeknap – begge rygter der længe har floreret.

Alt i alt bliver det spændende at se, hvor meget af det, vi forventer, der kommer til at holde stik, og hvorvidt Apple har noget ekstra gemt i ærmet.

Det hele bliver vi heldigvis meget snart klogere på, og skal vi tro de seneste forlydenheder, så lander iPhone 7-serien i de første butikker den 16. september, og et lanceringsevent vil formentlig finde sted 1-2 uger inden.

Se også: Her er datoen for den kommende iPhone-lancering

Sidste tilføjelse til historien

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 28/7/2016 bragte vi en artikel omkring Apple runder stor milepæl – En milliard solgte iPhones – Læs her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..