Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nyheder og sport på mobilen, gratis

Nyheder og sport på mobilen, gratis

Som det første teleselskab har Telia åbnet sin mobilportal for alle – uanset hvor man er kunde. Telia benytter dermed sin portal til og udbrede kendskabet til sit navn.

Mobilportalen ”Surfport” fra Telia er nu åben for alle. Det betyder, at også dem som ikke er kunde hos Telia kan læse nyheder, og se sportsresultater direkte på mobiltelefonen.

Ofte koster nyhedesartikler på mobiltelefonen penge, men nu tilbyder Telia dem gratis til alle.

”Den uhindrede og lette adgang til nyheder og informationssøgning bliver det næste naturlige skridt for de mobile indholdstjenester, og det skridt har vi valgt at tage før de andre”, udtaler Søren Krogh-Nielsen, direktør for Product Management i Telia Danmark.

Brugerundersøgelser viser, at den mere voksne mobilbruger over 25 år er interesseret i at have adgang til blandt andet nyheder, sportsresultater, trafikmeldinger og søge efter informationer på det mobile internet..

Markedet for mobilt indhold er i dag domineret af download af netop ringetoner, billeder og spil, som typisk bruges af de unge forbrugere. Men Telia tror, at de lidt ældre forbrugere snart vil begyn-de at bruge det mobile internet

Hvis man ønsker adgang til Telia SurfPort, skal man blot sende en sms med teksten ”SURFPORT” til 1231 eller gå ind på http://mobil.surfport.dk via sin mobil

Kilde: Telia

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies