Nyt billede viser iPhone 7 Plus i fire forskellige farver

Et billede af iPhone 7 Plus i de klassiske fire farver er dukket op, og noget tyder på, at den bliver én blandt kun to nye iPhones.

Nyt billede viser iPhone 7 Plus i fire forskellige farver

Der går ikke en dag, hvor vi ikke hører nyt om de næste iPhones, og her på det seneste er mange billeder og videoer af de formodede telefoner dukket op.

I denne omgang er der kommet billeder frem af den store model, iPhone 7 Plus eller Pro, og ikke overraskende bekræfter den mange af de rygter, der har floreret rundt den seneste tid.

Det er den velkendte Twitter-bruger Steve Hemmerstoffer, der har udgivet billederne af de fire modeller, og der er egentlig ikke meget nyt under solen. Billedet underbygger rygterne om, at vi ikke ser nogle nye farver, at denne store version får en dual-kamera løsning, samt at de har afskaffet antennebåndene.

Læs også: Knivskarpe billeder af iPhone 7 og iPhone 7 Plus/Pro lækket

Farvemæssigt havde vi ellers tidligere hørt om muligheden for en mere mørk udgave i “Space Black”, men det ser nu for alvor ud til at være ryddet af vejen.

Værd at bemærke er dog, at der på modellerne intet logo eller iPhone-skrift er at finde, hvilket både kan betyde, at der er tale om en tidlig testmodel eller måske en koncept-udgave.

Se også: iPhone 7 vises frem i to minutter lang video

iPhone 7 Plus
Fra venstre til højre: Silver, Rose Gold, Space Grey og Gold. Foto: Twitter.com (@stagueve)

Kun to iPhone-varianter

Det har længe været rygtet, at denne model, skulle være én ud af tre nye iPhone-varianter, men skal man tro en anden kendt rygte-spreder, @evleaks, så bliver vi kun mødt af to udgaver til lanceringen.

På Twitter giver han udtryk for, at vi må nøjes med to nye modeller, der får kodenavnene Sonora og Dos Palos. Altså formentlig en iPhone 7 på størrelse med 6 og 6S samt en 7 Plus- eller Pro-udgave, der ses på billedet, med samme form som 6/6S Plus.

Alt kan dog nå at ændre sig mange gange, og rygterne vil der kun komme flere af, inden vi til efteråret forhåbentlig bliver meget klogere på det hele.

Se også: Tegning bekræfter dual-kamera og intet jackstik i iPhone 7 Plus

Sidste nyt om iPhone

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. mobilsiden fulgte op på historien. Efterfølgende d. 20/7/2016 bragte vi en artikel omkring emnet Undersøgelse: Så få iPhone-brugere vil have den næste iPhoneKlik her og læs videre.. Tjek også seneste nyt om emnet her.