Nyt HTC-flagskib kan blive præsenteret til marts

Det var egentlig meningen, at det næste HTC-flagskib skulle vises frem til MWC, men det bliver nok først til marts

Nyt HTC-flagskib kan blive præsenteret til marts

Fans af HTC’s flagskibsserie har nok længe spejdet efter Mobile World Congress, der tit er hjemsted for nogle Android-flagskibes præsentationer, men de må væbne sig med tilmodighed – næste version kommer nok først til marts.

Læs også: Rygte: HTC skal lave Googles to næste Nexus-telefoner

AndroidAuthority citerer det taiwanesiske medie ITHome, der mener at vide, at det egentlig var meningen, at efterfølgeren til HTC One M9, der har kodenavnet Perfume, skulle vises frem ved den store messe i Barcelona, men problemer med designet har skubbet præsentationen til marts.

Der er dog ingen detaler om, hvad ved designet der har drillet HTC, men det taiwanesiske medie spekulerer i, at det bliver et mere dristigt designvalg end sidste version.

Læs også: HTC-direktør lover: Vi forsvinder aldrig

I sig selv er en enkel rapport fra Taiwan ikke det mest sikre grundlag at spekulere på, men Twitter-brugeren @LlabtooFeR tror også på en præsentation for sig selv modsat ved MWC. Twitter-brugeren er en kendt HTC udvikler og kendt for at lække HTC-nyt.

@LabTooFeR mener i øvrigt også at vide, at HTC Perfume vil have en Snapdragon 820-processor til det europæiske og nordamerikanske marked, og en MediaTek-SoC til asien, og at telefonen vil have Android 6.0.1 fra fabrikken.