Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nyt mobilnet til IP-telefoni på vej

Nyt mobilnet til IP-telefoni på vej

Et nyt alternativt mobilnet, baseret på trådløst netværk, er på vej. Det baner vejen for IP-telefoni fra mobilen i de store byer.

De første 57 sendere er placeret i København.
De første 57 sendere er placeret i København.

Et landsdækkende trådløst netværk til mobiltelefoner og bærbare computere. Det er visionen fra IPE Communication.

Lige nu tilbydes 5.000 kunder i København, en gratis netforbindelse på 20 mbit/sek, mod at have en trådløs sender tilsluttet.

Når de små sendere står tæt nok, vil de udgøre et fintmasket netværk, som kan bruges til IP-telefoni fra mobilen. Når København er dækket, rykkes videre til Odense og Århus.

- ”Det skal være muligt, at gå på gaden, og benytte f.eks. Skype fra mobilen – uden udfald”, siger medstifter og kommerciel direktør Christian Kaiser, til Mobilsiden.dk

Regner med hurtigt overskud...

Allerede om et års tid regner IPE Communication med overskud.

Christian Kaiser, vil dog ikke ud med præcise kundetals-estimater. Han vil kun sige, at de forventer positive tal ret hurtigt, da driftsomkostningerne er relativt små.

Økonomien i IPE Communication sikres lige nu, af en række private investorer.

Netudbygningen starter for alvor til september. Det vil koste 199 kroner om måneden, at bruge nettet.

Etablerede udbydere som Telia, TDC og Sonofon har alle hotspots rundt i landet. Disse er dog fortrinsvist placeret på campingpladser, tankstationer og caféer.

Læs mere om IPE Communication på ipecom.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies